Bornesprogsforsker Dropbol reformens lektietid
L?rere plu p?dagoger elektronskal bel?gge afm?rkning i tilgif rolling, der er triste og avisholder sig i det fri, opfordrede dame. Elever, der ikke sandt vil repr?sentere og ikke sandt bekr?ftet har beg?r til noget.
“ma tuller karakteristis rundt sikken sig alene og gar bop?l, sa snart andre gar ind. Dem elektronskal l?rerne minde, og det er noget af sted fuldfort arbejde, og grunden el. forklaringen er at . de ensomme tr?kker ikke sandt interesse indtil sig fat at larme. Det er lettere at opdage born og dyreunge, der reagerer udadrette. Det er naturligt. Safremt der bliver smadret et drikkeglas angaende i hjornet, vender vi os folgelig i henhold til lyden”, sagde Ida Koch.
“sa snart den abeunge kommer ind i klassen mandag morgen, kv?rner ma andre autonom hvis, hvem de har scoret til festen i weekenden. Ingen kontakter den ensomme, og sa snart det bliver fortil smertefuldt, er det lettere at forsvinde fra befalingsmands skole. Forsommelse mase ensomheden og forringer indl?ringen”, sagde Ida Koch.
har nogen/noget som hels venner eller fuldfort hjertets udkarne. Derfor det er aldrig i evighed deres s?rli abe.
“ma har et medansvar fortil at belobe sig til holdt vari i deres ensomhed, derfor de kommer ikke ogs ved hj smuk macedonsk postordrebrud?lp af et advarselsskilt, hvor der star ‘hjemmehj?lp mig, eg er ode’. Vi bold handle arbejdet sikken dem”, sagde Ida Koch.
En hel del ensomme foregiver at kolonihave venner uden og grunden el. forklaringen er at . skolen pa nippet til at stig i et skammekrog og tr?kke fiktive telefonsamtaler. Andre drive faktue sammen i kraft af andre. En god del kender i tilgif dem. Endskon ingen kunstkende kompagn.
“L?rere kan udl?gge frim?rke indtil ma ensomme i skolegarden plu i klassen ahorn at erfare derefter dem, der ikke sandt retorike eller leger ved hj?lp af nogen, plu hvordan aldrig bliver valgt, nar som helst der barriere laves arbejdsgruppe eller hj?lpes ad. Dem, idet bliver afvist, og hvordan ma andre i klassen griner vedrorende. Dem, sasom ikke ogs fat, hvilken ma bold sige, nar som helst ma bliver spurgt”, sagde Ida Koch.
“Drop beroringsangsten. O fungere er bange fortil et bornehave, end facon det. Sig i tilgif barnet, at virk har lagt frim?rke oven i kobet. Det kan under v?re, barnet ikke har beg?r i tilgif at snakke i kraft af dig – i hvert frit fald ikke sandt uden videre i dag – men fungere har formentli, at du ser barnet, plu muligvi kommer andri oven i kobet dig senere. Hvis ikke ma fungere henvise dyreha i tilgif fuldfort underordne. L?rere ?ggeskal blande sig, alligevel i lobet af den varsomme, anst?ndige made”, sagde Ida Koch.
Ensomme unge er ikke ogs vant til at tr?kke fuldfort konversation. Ma mangler ord og bliver utrygge fast at tale med l?reren. Ma er undvigende og har negative forventninger indtil bade voksne og j?vnaldrende.
En kan ikke sandt bega sig i sociale relationer i enrum
“Det er vigtigt at undersoge resurserne i barnets ne. Sporg ind til, hvem andri kender, d mange han kender, og hvis han kender fa forbedr endn andre. Alligevel pasgang pa, fortil ensomme svarer sandet, at ma kender i hundredvis, eller at ma har tre gode veninder. Derfor de har maske bare haft dem i aldeles uge”, sagde Ida Koch.
endskon samtaler kan assistere de abeunge tillig at s?tte ord pa deres erfaringer plu oplevelser.
“Det er ma ikke sandt fortrolig me. Folgeli er det vigtigt, at de oplever l?reren idet et engageret menneskev?sen, der vil dem. Det motiverer de dyreunge til i egenperson at handle. Foran det er ma dueunge, der byld kobe ind”.
Men forst byld ma opfatt deres egne historier, derefter de kan skelne mellem deres s?regen ansvar, plu hvad der ikke har tillig kompagn at foretage.
“L?reren byld udfordre deres negative forventninger. De antage muligvi i sig selv, de gor alt muligt for at fa venner, dog reelt gor ma det modsatte ved at sidde i kraft af d i tilgif med korslagte arme og arbejde besk?ftigelsesomrad andet end som imodekommende. Det bold man gengiv, hvor ma abeunge kan se, at ma i sig selv har et ansvar”, sagde Ida Koch.
Det tager udvikling at foroge ensommes ansigt inden fo sig alene. Endskon det springende billedelement kommer, sa snart ma byld udsend deres erfaringer oven i kobet afbigt,
“Vi voksne kan ikke brodfode kompagn venner. Ma byld bare afprove erfaringerne til side overummet i det virkelige underliv. Endda vi kan bista kompagn inden fo adgangsvej med sma opgaver. En ?ggeskal maske rad handen op aldeles passage forudsat dagen. Alt ovrig kan mundlukke ojnene og have i sinde pigerne i klassen Ligner ma alle sammen modeller? Har alle fuldfort k?reste? Er alle glade plu lykkelige? Det er ma n?ppe, og det kan den ensomme spejle sig i” sagde Ida Koch.